MEN vaner er heller ikke altid nok. De kan bringe dig rigtig langt, men du har måske også prøvet at være inde i en god vane i en periode? Pludselig sker der noget i dit liv, som slår dig ud af kurs, måske bare for en kort bemærkning, og så har du enormt svært ved at komme tilbage i den gode vane igen?
Bare rolig, det er også helt normalt. Det er nemlig fordi vi har en tendens til at spise på vores følelser, så det er også et område, du skal arbejde med.
Og så er der selvfølgelig vores tanker. Det er samtidig dem, der styrer vores følelser, og de styrer igen vores handlinger – for eksempel vaner.
Mange arbejder med vaner – eller også arbejder de måske med følelser. Der findes også dem, som arbejder med dine tanker/tankemønstre/mindset, men der er ikke mange, der som jeg arbejder med det hele, altså tanker, følelser og handlinger.
Jeg har stået, hvor du er nu
Forstår du, jeg har været der hvor du er – kæmpet med mine vaner. Efterfølgende har jeg lært en masse om hvordan man ændrer vaner, nemlig af både James Clear, som har skrevet bogen Atomic Habits (Atomvaner på dansk) og af nudging eller adfærdsdesign, som handler om hvordan man gør det lettere at hjælpe sig selv med at træffe de rigtige beslutninger.
Uddannet hos psykolog Mette Holm
Men jeg følte, at der manglede noget, for selvom jeg fik gode vaner, skete det stadig, at jeg faldt i igen. Derfor uddannede jeg mig til supervisor i Mad og følelser hos psykolog Mette Holm. Det var også rigtig godt langt hen ad vejen, men det gik op for mig, at det kunne blive endnu bedre, hvis jeg også tog tanker med ind i regnestykket.
Jeg tænkte: Jamen hvis vores tanker påvirker vores følelser, som igen styrer vores handlinger, så svarer vaneændringer i princippet til at hive en mælkebøtte op af jorden, uden at få roden med – årsagen er der stadig, så hvis du vil have den væk, må du gå til roden af problemet, altså dine tanker. Og her kan jeg hjælpe dig.